
Efter flere år som leder i en af vore store optiker-kæder, startede jeg i 1989 ABC OPTIK i Bispensgade i Aalborg. Min forretning er atypisk i flere henseender, bl.a. har jeg fjernet mig fra gågadens stress og jag, for på alle måder at kunne betjene den enkelte kunde optimalt.
Min optik-klinik ligger derfor nu på 1. sal, men stadig i Aalborgs hjerte, hjørnet af Bispensgade og Østerågade.
I disse dejlige og rolige lokaler, tager jeg mig personligt af alle kunder.
Arbejdsområderne er briller, kontaktlinser, synstræning og fremstilling af øjenproteser.
Den personlige kontakt med kunden i alle faser af løsningen af synsproblemet, har som ventet været en succes.
Som kunde er man sikker på altid at have den samme rådgiver. For mig selv som optiker, har det givet en lang større tilfredstillelse at have den tætte kontakt til alle klienter, og derved bedre få mulighed for at løse synsproblemer og ikke blot sælge briller og kontaktlinser.
Georg Simonsen
Jeg vil glæde mig til, at byde nye som gamle kunder velkommen i min optik-klinik.
|