Artikler
artikler_sec_img
Tilbage til oversigten
BØRN OG BRILLER

Som et led i den almindelige helbredsundersøgelse hos skolelægen, bliver barnets syn kontrolleret. Men det er vigtigt, at I også selv er opmærksomme på, om jeres barn viser tegn på at have synsproblemer. Sådan kan problemerne vise sig.

Hovedpine
Gnider sig i øjnene
Kniber øjnene sammen
Ligger med hovedet "inde i fjernsynet"
Holder for det ene øje ved læsning

Er barnet under 12 år, kan en undersøgelse hos en øjenlæge anbefales.

Det sker som en sikkerhed for, at dit barns øjne er sunde og raske.

Hvad en øjenlæge kigger efter
Hos øjenlægen vil I som regel blive godt informeret om, hvilket synsproblem jeres barn har. Nær- og langsynethed - evt. kombineret med bygningsfejl - er de almindeligste synsfejl.

Briller -og hvad så ?

Selv om dit barn har fået udmålt sit syn hos øjenlægen, er spørgsmålene mange, når éns barn skal have briller - særligt hvis man ikke selv er brillebærer. Optikeren har uddannelsen og erfaringen med briller og de problemer, der kan opstå med dem i dagligdagen - og vi er altid parate til at svare på spørgsmål.

Service, garanti og løbende vedligeholdelse
Som optikere ser vi ofte resultaterne af voldsom leg, sport m.m. Børnebriller med ødelagte stel eller glas er en del af vor hverdag. Af den grund har vi indført en garanti og service, der rækker ud over købelovens bestemmelser. Og som sikrer dig ro i sindet, når dit barn har fået briller

Totalgaranti
Vi giver nemlig to års totalgaranti på både stel og glas. Lider stellet overlast, reparerer vi det - eller ombytter det til et nyt. Knuses glassene, laver vi nye uden beregning. Dog må vi tage et lille forbehold, idet vi af naturlige årsager ikke kan yde garanti mod ridser på glassene.

Brillekontrol
Een gang om året indkalder vi dit barn til kontrol. Her ser vi efter, om brillerne stadig sidder korrekt, om de er blevet trykket og skal rettes op. Brillerne bliver dybderenset med ultralyd. Denne service er helt gratis.

Powered by Site-Box CMS 3.0