Artikler
artikler_sec_img
Tilbage til oversigten
MULTILEJE PRESSEMEDDELELSE

VISION SYNSCENTER
introducerer helt nyt koncept
for leje af briller

VISION SYNSCENTER lancerer nu et koncept, der ikke tidligere er set inden for branchen. Konceptet går ud på, at kunderne kan få så mange briller med i deres lejeaftale, som de ønsker. Den månedlige ydelse er stadig den samme.

Flere briller at vælge imellem
Man har udviklet konceptet for at tilfredsstille behovet blandt de kunder, der gerne vil have flere briller at vælge imellem i hverdagen. Dette ønske kan man nu imødekomme med det nye koncept, der har fået navnet VISION - Multi Leje®.

Behov for forskellige brilletyper
Multi-Leje tager hensyn til at der går mange mennesker rundt, som slet ikke har de briller, de ønsker, eller som har behov for forskellige brilletyper, alt efter hvad de foretager sig i løbet af dagen. Med det nye koncept har de mulighed for at have flere forskellige briller at vælge imellem, fx et ekstra par til avislæsning eller et par helt specielle festbriller.

Samme månedlige ydelse uanset antallet af briller
Det er også tankevækkende, at folk skifter deres garderobe ud løbende, mens brillerne stadig er de samme år efter år. Et af argumenterne for at beholde de gamle briller har været, at det er dyrt at skifte dem ud med nye. Men med VISION ? Multi Leje® er de ekstra briller ikke længere nogen større investering. Man udvælger simpelthen bare den eller de briller, man har lyst til, og opretter så en lejeaftale til en månedlig ydelse på kr. 125,- for briller med enkeltstyrkeglas eller kr. 225,- for briller med flerstyrkeglas ? uanset antallet af briller. Lejeaftalen giver samtidig ret til nye briller lige så tit, man lyster. Oven i den faste lejepris kommer et engangsgebyr på henholdsvis kr. 400,- og kr. 900,- pr. brille. Priser, der ligger langt under priserne, hvis man skulle købe brillerne.

Udelukkende kvalitetsbriller
VISION SYNSCENTER består af 24 butikker, der er spredt ud over hele landet. Alle forhandler udelukkende kvalitetsbriller, som nu kan fås til ekstra fordelagtige priser. Blandt mærkevarerne findes bl.a. Gucci, Lindberg og Dolce & Gabbana. 

Powered by Site-Box CMS 3.0