Synsprøve
Linser
Briller
Profil
Til forsiden

Linser

SofLens One Day - Den højvæskeholdige fra Bausch & Lomb
Nye & friske
hver dag

  • Endags-linser giver maksimal komfort og synsskarphed med et minimum af besvær.
  • Du bruger et par nye, rene og friske kontaktlinser hver eneste gang.
  • Efter endt brug smider du dem bare ud.
  • Og det er ikke blot enkelt og behageligt.
  • Det er også til gavn for dine øjne.
  • F.eks. mindsker det risikoen for infektioner.

Og så slipper du for at bekymre dig om rensevæsker og eventuel overfølsomhed.
Det tager dig mindre end et minut.
Ud af pakningen. Ind i øjet. Ned i papirkurven.
Nemmere kan det ikke blive.
Endags-linser giver dig mere tid!

Nemmere at dyrke sport
Dine briller kan ofte være til allermest besvær, når du skal udøve en sport, som kræver hurtige bevægelser og måske også fysisk kontakt. Så er det en stor fordel at bruge et par endags-linser, som uden besvær hjælper dig med at se klart og nå dit mål, eller score mål.


Kontaktlinser til hele døgnet

Siden den bløde kontaktlinse så dagens lys i slutningen af tresserne og kom til at overskygge de hårde linser i markedsmæssige henseende, er der ikke sket de helt epokegørende nyheder inden for området. Man er nået langt, men der har hele tiden været en barriere, man ikke kunnet komme over - At fremstille et blødt kontaktlinse materiale, som også giver øjet optimale betingelser under søvn - øjet kræver en bestemt mængde ilt, for at fungere optimalt, og den iltforsyning er lige netop til stede, når man sover uden linser.
Ved at forlade det traditionelle plastic materiale og i stedet anvende silikonemateriale, lykkedes det i 1999 at lave kontaktlinser, der kan tilgodese øjnenes iltbehov, selv under søvn.
Linserne er godkendt af sundhedsmyndighederne til døgnbrug op til en måned, hvorefter man smider dem væk og isætter nye .


Flerstyrke Linser. (linser m. indbygget læsestyrke)

De fleste begynder at få problemer med deres læsning, når de er 40- 45 år. Dette skyldes ændringer i øjet. For at opnå et godt læsesyn igen, er der forskellige løsningsmuligheder. Den enkleste måde at løse problemet på er for mange også den mest besværlige, nemlig at tage en læsebrille af og på efter behov. Det er en fin optisk løsning, men man skal have en læsebrille i nærheden. En anden mulighed er at anskaffe sig progressive kontaktlinser. Disse linser fremstilles i mange forskellige styrker, dog ikke med bygningsfejl, og er til glæde for mange mennesker. Så selvom der er behov for læsestyrker, kan det ofte afhjælpes med linser.

Kontaktlinser - for alle

Stadig flere vælger kontaktlinser som synshjælpemiddel. Og det er der mange gode årsager til. Kontaktlinser kan ikke ses, kan stort set tilpasses alle personer og mærkes næsten ikke. Den meget store bærekomfort og frihed i det daglige sammen med det uindskrænkede synsfelt gør kontaktlinserne til det ideelle synshjælpemiddel på jobbet, til sport og i fritiden.

Kontaktlinser bruges mest som primært synshjælpemiddel, men kan naturligvis også bruges som et supplement til briller. Så er du glad for dine briller, men ønsker muligheden for at bruge linser til f.eks. sport, til at gå i byen med og til brug på arbejde, så kan det også lade sig gøre.

Forside Forside